Handelsbetingelser

The Brew Company A/S
Kasmosevej 3
5500 Middelfart
Danmark
Tlf.: +45 63 40 01 24
CVR: 31173353

Bestilling

For at kunne lave en bestilling på vores hjemmeside, skal du som minimum købe varer for 29 DKK inkl. moms. Fra vareoversigten i din indkøbskurv kan ordren justeres, inden der fortsættes til levering. Når du har godkendt din betaling, vil du få en ordrebekræftelse på din mail. Din faktura og leveringsinformation får du fremsendt på mail, så snart din ordre er pakket og klar til levering.

Vi tjekker i forbindelse med ordreafgivelsen, om der er tilstrækkeligt med varer på lager. Der kan efterfølgende opstå situationer, hvor vi må kassere varer på lageret, hvis varernes kvalitet ikke lever op til vores kvalitetskrav. I denne situation vil vi ikke kunne levere alle de ønskede varer inden for angivne tidsrum.

Ved ordreafgivelsen kontrolleres varelageret to dage frem i tiden. Bestilles der længere frem i tiden, er der risiko for, at varerne vil være udgået på leveringstidspunktet.

Der må ikke købes varer på vores hjemmeside med henblik på videresalg.

Betaling

The Brew Company A/S modtager online betalinger med Dankort, Visa/Dankort, Visa, Mastercard, Mobilepay Online, Maestro, Paypal.

Betaling vil først blive trukket på din konto, når den fysiske vare afsendes med mindre andet er aftalt eller det fremgår af din ordre.

Alle beløb på hjemmesiden er inklusiv moms. Hjemmesiden bruger følgende valutaer til prissætning: Danske kroner (DKK), Euro (EUR).

The Brew Company A/S benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol, hvilket betyder, at din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende. The Brew Company A/S's egen hjemmeside bruger ligeledes kryptering med SSL protokol.

Levering

Leveringstiden for din ordre er 4-5 hverdage afhængigt af hvilket land, pakken skal sendes til. For levering i Danmark er leveringstiden 2-3 hverdage.

The Brew Company A/S afsender varer med følgende: GLS - Privat, GLS - Pakkeshop, DAO – Pakkeshop. Fragten bliver beregnet ud fra vægt.

Du vil altid modtage et track and trace nr. så du kan følge din pakke, fra vores lager og hjem til dig.

Fortrydelses- og Reklamationsret

I henhold til forbrugerloven, ydes der ingen fortrydelsesret for levnedsmidler.

For at benytte din fortrydelsesret på varer, der ikke er levnedsmidler, skal du inden 14 dage fra modtagelsen af varen sende den retur i original emballage til The Brew Company A/S, Kasmosevej 3, 5500 Middelfart. Der skal derudover gøres opmærksom på dit ønske om brug af fortrydelsesret på mail contact@brew-company.com. Eventuelle returneringsomkostninger afholder du selv.

Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til den danske købelov. Reklamationsretten gælder for fejl i materiale og fabrikation. Reklamationen frafalder ved forkert eller ualmindelig betjening af produktet.

Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til The Brew Company A/S i rimelig tid efter varens modtagelse. Her anses maksimalt to måneder som rimelig tid, med mindre andet er aftalt.

For at benytte din reklamationsret, skal du kontaktecontact@brew-company.com og udtrykke dit ønske om reklamation. The Brew Company A/S dækker returneringsomkostningerne i rimeligt omfang.

Ansvarsfraskrivelse

Sælger er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af at de bestilte varer kommer for sent frem til køber, eller de bestilte varer lider af mangler, når forsinkelsen eller manglerne skyldes købers handling eller undladelse eller forhold, som ligger uden for virksomhedens kontrol.

Dette kan for eksempel være som følge af krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, valutarestriktioner, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout eller lignende.

Derudover, er det kundens ansvar at oplyse den korrekte leveringsadresse. Endvidere er det kundens ansvar, at der på leveringsadressen er synligt og korrekt navn, så pakken kan blive leveret. Skulle det ske, at pakken kommer retur på dette grundlag, er det kundens ansvar at betale de ekstra forsendelsesomkostninger. Kunden bør kontakte contact@brew-company.com, så snart fejlen bliver opdaget, så en løsning kan findes.

Kunde- & Privatlivspolitik

Vi indhenter kun persondata i de tilfælde, hvor dette skulle være relevant for os, og vi vil kun indhente persondata, hvis det er relevant for din aktivitet hos The Brew Company A/S.

Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi altid gældende lovbestemmelser. Vi vil kun opbevare dine persondata, så længe vi enten er pålagt en juridisk forpligtelse hertil, eller så længe det er relevant for den hensigt, hvormed de blev indsamlet.

Oplysninger vi indsamler
Hvis du ønsker at købe og modtage et produkt fra os, har vi brug for at indsamle visse persondata for at kunne gennemføre handlen. Vi indhenter oplysninger som f.eks. navn, e-mailadresse, adresse, telefonnummer og betalingsoplysninger i forbindelse med køb på hjemmesiden. Vi indhenter eller opbevarer ikke personfølsomme data.

Vi bruger en log-statistik på vores hjemmeside, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på hjemmesiden kunder forlader os mv. Log-statistikken anvendes kun med det formål, at optimere The Brew Company A/S's hjemmeside.

Vi benytter cookies, der indsamler og behandler følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke af vores undersider du klikker på.

The Brew Company A/S indsamler og behandler dine persondata, når du foretager dig følgende: Besøger vores hjemmeside, benytter vores chatfunktion, gennemfører et køb af vores produkter, opretter en kundekonto, tilmelder dig vores nyhedsbrev, sender os spørgsmål, reklamationer eller feedback.

Den dataansvarlige
Direktøren og de ansatte for The Brew Company A/S har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Den dataansvarlige for indsamling, behandling og anvendelse af dine personoplysninger hos The Brew Company A/S er Artis Virskuls, som kan kontaktes på artis@brew-company.com.

Behandlingsgrundlag og formål
Dine almindelige kontaktoplysninger som navn, adresse og telefonnummer indhenter vi for at kunne levere det produkt, som du har købt hos os. Din e-mailadresse indhenter vi for at kunne sende dig en ordrebekræftelse, leveringsinformation samt faktura. De oplysninger, der indsamles i forbindelse med betalingstransaktionen, anvendes og gemmes kun til betalingsafvikling og opfyldelse af den indgåede aftale. Hvis du ikke ønsker at opgive de persondata, som er påkrævet for at gennemføre et køb af et produkt, vil du desværre ikke have mulighed for at købe produkter af os på vores hjemmeside.

Hvis du under købsprocessen eller andre steder har givet os dit samtykke hertil, bruger vi din e-mailadresse i markedsføringsøjemed. Du kan til enhver tid afmelde dig dette, og alle e-mails i markedsføringsøjemed indeholder et link til afmelding. Hvis behandling af persondata er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at tilbagekalde samtykket.

På vores hjemmeside anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Hvordan du gør dette, afhænger af din browser. Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Andre modtagere af personoplysninger
Hvis du har bestilt levering, vil oplysningerne om dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse blive udleveret til vores fragtfirma med henblik på levering af dine indkøb.

Vi har vores webshop og betalingssystem gennem ePay og PayPal, som fungerer som vores databehandlere. Alle persondata som du oplyser på vores hjemmeside vil blive opbevaret i ePay’s og PayPal’s datacentre.

Vi benytter herudover en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Vi har indgået databehandleraftaler med vores databehandlere, hvilket er vores garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger. Blandt tredjeparter vi benytter er Facebook til annoncering, Smartsupp til chatfunktion, MailChimp til nyhedsbreve og Google til analyse.

Dine rettigheder
Som den registrerede har du en række rettigheder, som vi til enhver tid skal sikre opfyldelse af. Du har ret til at anmode os om følgende: 1) At få adgang til og få rettet/ændret dine persondata og 2) at få slettet persondata.

Du har derudover ret til at protestere over behandlingen af dine personlige data, og du har ret til at indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed. Ønsker du ikke længere, at vi skal behandle dine personoplysninger, eller at vi skal begrænse behandlingen af dine personoplysninger, kan du også sende os en anmodning herom til vores e-mailadresse artis@brew-company.com.